Dagligdagen

Din dagplejer er en del af en legestuegruppe sammen med andre dagplejekollegaer. Dagplejerne samles i legestue to gange om måneden. Formålet med legestuen er, at dit barn indgår i et større børnefællesskab med mulighed for at danne nye relationer og udvikle sociale kompetencer. Legestuen er derudover dagplejers mulighed for faglig sparring med kollegaer og vidensdeling om b.la. læreplanstemaer. 

Dagplejen er stedet, hvor gode madoplevelser og vaner skabes tidligt. Det, at nyde et fælles måltid i børnefællesskabet og med sin dagplejer, er med til at skabe grobund for gode madvaner.

Læs folderen 'Mad til børn'

Læs om madglæde

Lær mere om børn og sprog: At tale til og tale med

Sproget har stor betydning for barnets sociale og emotionelle udvikling. Et vigtigt element i barnets sprogindlæring er de interaktioner, som de har med voksne. Dagplejen skaber mulighed for at børn kan indgå i relationer og skabe lege, som styrker udvikling af deres sproglig kunnen. Derfor har jeres dagplejer særligt fokus på det sproglige læringsmiljø og barnets sproglige omgivelser. Det betyder, at der nogle dage vil være besøg af en sprogkonsulent.

Invitation til møde med sprogkonsulent

Undervejs i forløbet vil tilfældigt udvalgte forældre inviteres til et forældremøde. Mødet vil handle om vejledning til at styrke jeres børns sprog med læsning og samtaler. Her vil der være dialog om hvordan børn lærer at kommunikere og tale, og hvordan vi voksne kan være sproglige rollemodeller. Information om møderne deles ud når datoerne nærmer sig.

Vi kan sammen gøre en forskel for børnenes tidlige sprogtilegnelse, for at styrke kompetencerne til senere i livet.

At blive renlig og klare sig uden ble, er en betydningsfuld periode i barnets liv, der kræver støtte af de voksne.

Gode måder at støtte barnet på

• Undlad at spørge barnet, om det skal på toilettet hele tiden. Barnet opnår størst succes ved selv at kunne sige til og have tid til at lære det.
• Skab i stedet gode vaner omkring toiletbesøg ved at sætte barnet på toilet ved faste tidspunkter f.eks. før og efter sovetid og inden i skal på tur eller ud at lege.
• Undlad at skælde ud over uheld og ros kun barnet diskret, når der er resultater. Overdreven ros kan skabe så store forventninger hos barnet, at det virker modsat.
• Væn også barnet til at få vasket hænder efter hvert toiletbesøg.
• Der vil i starten let kunne ske uheld. Vær neutral og sig ”det var ærgerligt” og virk opmuntrende og sig ”du skal nok få det lært”
• Det kræver god tid og tålmodighed, når barnet skal hjælpes til at blive renligt, og det er altid en god ide at snakke med dagplejen eller institutionen om en fælles indsats.

Hvornår er barnet klar til at blive renlig?

Når barnet er mellem 1½ og 2 år gammel får barnet rent fysisk fornemmelse af blærens og endetarmens lukkemuskler. Først opnås kontrol med tarmen og siden med blæren. I samme alder begynder børnene at vise interesse for, hvad der sker i bleen, og hvad de voksne foretager sig på toilettet.
Derfor er det et godt tidspunkt at starte støtten til barnet omkring renlighed.

Hvordan støtter man barnet til renlighed?

Barnet opnår kontrol over tarm og blære i 3 trin, hvilket betyder, at støtten til at kunne undvære bleen ligeledes foregår i 3 faser:

Første fase

Barnet registrerer, når bleen er våd eller fyldt med afføring, og gør opmærksom på det. Barnet er altså i gang med udviklingen til at blive renlig, men kan ikke sige til i tide.
Tag barnet ved hånden og skift bleen. Tilbyd barnet at sidde på potte/toilettet, hvis det viser interesse for det. Sørg for at barnet sidder godt med støtte til fødderne. Vælg enten en potte eller en skammel til et almindeligt toilet.

Anden fase

Barnet bliver opmærksom på, hvornår det tisser og har afføring og siger til, mens det sker eller lige efter.
Lad barnet gøre sig færdig i bleen og tilbyd gerne efterfølgende, at barnet kan sidde på potte/toilet, mens en ny ble findes frem.

Barnet har brug for en naturlighed omkring toiletbesøg. Det kan være en mulighed at kigge på afføringen, når den ligger i toilettet og tale om, hvad det er.

Tredje fase

• Barnet lære de kropslige signaler at kende, og siger til inden det skal have afføring og (lidt senere) også når det skal tisse. Barnet kan bevidst holde sig. I denne periode begynder barnet at kunne undvære bleen om dagen.
• Barnet hjælpes på potte/toilet med det samme, det siger til. Barnet kan ikke holde sig ret længe, og det er vigtigt, at barnet får en succes oplevelse ved at nå toilettet i tide. Her er det vigtigt, at barnet har tøj på, som er nemt at tage af og gerne almindelige trusser eller underbukser med elastik.
• Vis tillid til, at barnet nu kan klare sig uden ble. Det er ikke godt at skifte mellem ble og ikke ble i denne periode, da barnet skal mærke efter, om det har ble på eller ej, før det tisser.
• Om natten har mange børn brug for ble i lang tid endnu. Først når bleen er tør om morgene i en længere periode, kan bleen undværes om natten.

Afslutningssamtale

For at sikre "den røde tråd" gennem dit barns liv, læring og udvikling afholder dagplejer en afslutningssamtale med dig for at skabe en optimal og tryg overgang til børnehaven for dit barn. Her har vi fokus på dit barns udvikling inden for sprog, motorik, personlige og sociale kompetencer.

Du bliver derfor tilbudt en afslutningssamtale sammen med din dagplejer. Du og din dagplejer udfylder en overgangsbeskrivelse, som du afleverer i dit barns børnehave. Du og din dagplejer aftaler, hvornår I holder samtalen, som afholdes i dagplejens middagsstund.

Åben lågedage

Åben lågedag er et samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne. Åben lågedage skal forberede dagplejebørnene på livet som børnehavebørn.

Formålet med åben lågedagene er, at forberede dagplejebørnene på opstart i daginstitution ved at øge deres kendskab og fortrolighed til livet som børnehavebørn.

Åben lågedage er et samarbejde mellem Dagplejen og daginstitutionerne, hvor alle dagplejere og deres dagplejebørn, besøger én daginstitution et par gange om året.

Tilbagemeldinger fra dagpleje og daginstitutioner viser:

• At mange dagplejebørn både har udviklet et større kendskab og et positivt tilhørsforhold til livet i en daginstitution.
• At der har været afholdt strukturerede lege- og læringsaktiviteter for både dagpleje- og børnehavebørn, som har stimuleret børns læring og udvikling.
• At dagplejerne har følt sig velkomne og har haft mulighed for faglig sparring.
• At samarbejdet og kontakten mellem dagplejere og daginstitutioner er styrket flere steder i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ved sygdom, ferie eller andet fravær hos din faste dagplejer, bliver I tilbudt gæstepasning. 

Hvis din dagplejer er syg, bliver du ringet op om morgenen, straks efter at din dagplejer har sygemeldt sig, hvor du bliver tilbudt gæstepasning til dit barn. Dit barn bliver tilbudt gæstepasning hos en dagplejekollega eller i et af vores gæstehuse.

Hvis du ikke ønsker gæstepasning, kontakter vi dig, når din dagplejer arbejder igen. Her er det vigtigt for os, at vi kan komme i telefonisk kontakt med dig. 

Hvis dit barn er syg bedes du ringe eller skrive til din dagplejer - gerne så hurtigt som muligt.

Dagplejeren følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved børns sygdom.

Læs mere om retningslinjerne vedr. smitsomme sygdomme hos børn

Dit barn kan komme i dagpleje igen, når det er feberfrit, rask og kan følge dagen ude og inde sammen med de andre børn. Er dit barn i dagplejen og din dagplejer vurderer, at dit barn er for syg til at være i dagpleje, bliver du ringet op og du bedes hente dit barn så hurtigt som muligt. Med hensyn til medicin, så giver dagplejeren som udgangspunkt ikke dit barn medicin. Det kan dog ske, hvis der er tale om en kronisk sygdom, hvor dit barn efter lægens anvisning, skal have daglig medicin.

Dagplejeren giver anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk