Marianne Gleerup Hansen
Hverdagen
Jeg glæder mig til at tage imod dit barn. Hos mig er der tryghed, hjertevarme, åbenhed og altid godt humør.
Jeg vægter udelivet rigtig højt, og vi tilbringer derfor meget tid ude. Vi har rigtig godt af at få brugt noget energi og få masser af frisk luft, samtidig oplever vi også, hvordan de fire årstider er – og vi nyder det.
Jeg har min egen ladcykel, det giver børnene og jeg mange muligheder for at få en masse dejlige oplevelser af stort og småt rundt omkring i nærområdet.
Det er meget vigtigt for mig at lære børnene - fra de er helt små - at være sociale og hjælpe dem med at få sat ord på. På den måde opnår de er bedre forståelse fra de andre børn. Jeg oplever at tilfredse og glade børn er åbne for læring.
Børnene hjælper mig med de daglige gøremål. Jeg kan fx godt lide at bage. Jeg bager derfor også meget med børnene, hvis de har lyst til det.
Hos mig er der plads til alle, både børn med højt tempo og børn der har brug for tid og ro til fordybelse.
Jeg vægter et godt forældresamarbejde og god kommunikation med jer meget højt.
Det er vigtig, da det skaber ro for børnene, for jer og for mig.
Glade forældre giver glade børn og plads til udvikling.
Velkommen i min dagpleje.
Om mig
Jeg hedder Marianne.
Jeg er årgang 1967, gift med Mickael.
Sammen har vi to voksne børn og tre børnebørn.
Jeg har været dagplejer siden 1997.
Som person er jeg meget positiv, imødekommende, glad og rummelig.
Det at arbejde med børn, være med til at udvikle dem, få dem at blomstre og se deres stolthed,
hver gang de lærer noget nyt og mestrer det, er stort og det gør mig så glad.
Alle kan noget og sammen kan vi alt.
Uddannelse og kurser
Jeg har løbende været på efteruddannelse og diverse kurser,
så jeg hele tiden følger med udviklingen og er ajour.
Dette, så jeg på bedste vis kan give det bedste til jeres børn og jer.
- Grundkursus for dagplejere.
- Pædagogik, kommunikation og samarbejde.
- Førstehjælpskursus.
- Kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde.
Spørgsmål? Kontakt os
Marianne Belinda Gleerup Hansen
Mellemager 8
5750 Ringe