Dagplejer Dorthe Schlander Nielsen

Velkommen i dagpleje hos Dorthe Schlander Nielsen, Hellig Kors Vænget 18, 5600 Faaborg

Hverdagen i dagplejen

Hos mig er der plads til alle. 

Hos mig vil I opleve leg og læring - både ude og inde. Årstiderne og naturen bidrager til dagligdagen – vi bruger vores skønne område med både skov og vand. En tur på havnen eller en tur rundt om sundet, er en mulighed, vi ofte benytter os af. Vi snakker om de ting, vi ser eller møder på vores vej. Vi nyder den friske luft og vinden i håret. 

At gå i dagpleje her hos mig vil være en tid med leg og læring. Jeg lægger stor vægt på bevægelse og udvikling af det enkelte barn. Jeg vægter højt at gøre jeres barn til en” helhed” med mod på livet, så han eller hun er fyldt op med mod og nysgerrighed på livet og alle dets oplevelser.

Jeg synes, at barnelivet skal være en kombination at leg og læring. Her hos mig er der plads til at udfolde sig og få lov til at være den man er – og vi giver plads til forskelligheden som gør en stærk. Vi giver knus og kram, når der er brug for - det er der ALTID plads til.

Jeg kan godt lide at inddrage børnene i de daglige gøremål. De hjælper fx med at dække bord, og vi nyder også at bage sammen. 

Jeg lærer børnene at tage hånd om hinanden – det er også noget, jeg vægter højt.

Jeg planlægger dagens aktiviteter ud fra dagplejens pædagogiske læreplaner - både motorisk, sprogligt og socialt. Men der er også plads til, at vi kan være spontane og gøre det vi lige har lyst til. 

Lidt om mig: 

Jeg er årgang 1966. Jeg har været dagplejer siden 1997, og jeg elsker stadig - efter mange år i dagplejen - at arbejde med de små børn. 

Før jeg blev dagplejer var jeg pædagogmedhjælper i en børnehave, men jeg er oprindeligt uddannet dekorationsmaler. 

I vores hus vil I også møde min mand Kenny og vores datter Kamilla fra 1993, samt Maria fra 1987, som dog er flyttet hjemmefra. Vi har ingen husdyr.

Jeg har igennem årene deltaget i flere kurser i Dagplejen. Jeg har senest gennemført kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde.