Dagplejer Birgitte Carlsen

Velkommen i dagpleje hos Birgitte Carlsen, Margrethevang 90, 5600 Faaborg

Hverdagen i dagplejen

Jeres barn er i centrum og der er plads til individuelle hensyn, så jeres barn får optimale udviklingsmuligheder.

Jeg tilbyder børnene et hjemligt miljø i trygge rammer. Jeg har omsorg, nærhed og tid.

Jeg vægter et godt forældresamarbejde med gensidig forståelse, som har stor betydning for barnets trivsel.

Vi er ude hver dag, når aldersgruppen og vejret tillader det.

Vi følger årstiden med oplevelser fx edderkoppens spind, leg med vand i haven, vi plukker skovjordbær, samler kastanjer og blade. Ser og mærker på sneen og kigger på ænderne i moseparken.

Hos mig deltager børnene i de praktiske gøremål. Det kan være at hjælpe med at hænge vasketøj op, dække bord, smøre mad, bage boller, rydde op, være tjener ....så alle føler de er med i fælles skabet.

Vi kan finde på sjove ting – fx holde nattøjsfest med vores sovebamser.

Vi øver os i selv at tage tøj på og hjælpe hinanden. Jeg bruger stiger ved vogne og ved puslebordet for at styrke jeres barns motorik.

Vi besøger biblioteket blandt andet til musik og spjæt, rimetime, børneteater og nye bøger. Derudover samarbejder jeg med børnehaven cirka 1 gang om måneden.

Lidt om mig: 

Jeg er født i 1961 og blev dagplejer i 1987. Jeg er gift med Asbjørn, og sammen har vi 2 drenge, som ikke bor hjemme mere. Vi har 2 børnebørn, som sommetider er på besøg. Vi har ingen husdyr, og vi bor i et ikke-ryger hjem.

Jeg bor i et et-plans hus med et dejligt legeværelse til børnene. Jeg har en dejlig lukket gård/have med både græs og fliser. Jeg har flere gynger, en stor sandkasse og 2 legehuse. Jeg bor tæt på stisystemer, som vi bruger til at løbe på.

Jeg har gennemgået følgende uddannelse/kurser:

  • Dagplejens grundkursus
  • Stimulering og beskæftigelse af 0-2 årige
  • Samarbejde med kollegaer og forældre
  • Børns leg
  • Bliv hørt og forstået på en ny måde
  • Måltidet i det pædagogiske arbejde
  • Pædagogik(VUC)
  • Tank op - tænk positivt
  • Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
  • Forstå din krop, slip af med smerter og forebyg arbejdsskader
  • Sprog, motorik og iagttagelser
  • Ergonomi vejleder
  • Marte Meo principperne
  • Børns sprog 
  • Kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde