Karina Bjerskov Pedersen

Årslev

Hverdagen

Velkommen i min dagpleje - her er der trygt og rart at være, og her er der tid og ro til fordybelse, og at være det barn man er. Jeg har et roligt sind og er meget anerkendende i mit arbejde med børnene. Jeg vægter forældresamarbejdet meget højt, og sætter stor pris på en åben og ærlig dialog omkring jeres barn.

Jeg ser frem til at tage imod jeres barn. Her hos mig vil I opleve nærvær, ro og omsorg, så vi kan skabe en tryg og hyggelig hverdag sammen.

Jeg finder det enormt livsbekræftende at arbejde med de små børn. Jeg gør meget ud af at vise børnene at være omsorgsfulde overfor hinanden.

Jeg lægger stor vægt på at børnene kommer ud hver dag og får frisk luft. Vi bruger kroppen og styrker motorikken. Det kan være en tur på legepladsen, leg i haven, fodrer hønsene, tur i skoven eller besøg hos kollegaer.

Indenfor leger vi fx i telt med masser af bolde. Vi nyder også de stille hygge stunder, hvor vi læser bøger, fordyber os i puslespil eller synger sange. Jeg inddrager børnene i madlavningen i det omfang alderen er til det, da det er en glad, givende og positiv oplevelse for alle.

Ved måltiderne gør jeg meget ud af at spisesituationen skal være en hyggelig stund, hvor vi sidder rundt om bordet og holder hinanden med selskab til alle er færdige med at spise.

Om mig

Jeg startede som dagplejer i januar 2015. Jeg er årgang 1976, og jeg har tre børn, Markus fra 2001, Amalie fra 2004 og Noah fra 2013. 

Uddannelse og kurser

Jeg er oprindelig uddannet kok, hvilket jeg har arbejdet med i 19 år. Jeg har derfor en stor interesse i at tilberede sund, nærende og lækker mad til og sammen med børnene.

Spørgsmål? Kontakt os

Karina Bjerskov Pedersen

Stationsvej 133

5792 Årslev