Dagplejer Heidi Schmidt Møller

Velkommen i dagpleje hos Heidi Schmidt Møller, Møllehøjvænget 32, 5792 Årslev

Hverdagen i dagplejen

Jeg er en dagplejer med hjerterum og husrum. Jeg sætter stor pris på, at både børn og forældre føler sig velkomne i mit hjem.

Det er vigtigt for mig, at alle børn - trods deres forskelligheder - føler tryghed, omsorg og mærker der er tid til det enkelte barn. Desuden er det vigtigt, at forældregruppen oplever glæde, varme og godt humør.

Jeg glæder mig til at tage imod, og være en del af dit barns hverdag.

Tre ord, der beskriver mig: 

  • Hjælpsom
  • Omsorgsfuld
  • Kreativ

VI SES I DAGPLEJEN 

Velkommen hos

Heidi Schmidt Møller

Møllehøjvænget 32

5792 Årslev

hmoel@fmk.dk

”Jeg er en dagplejer med hjerterum og husrum. Jeg sætter stor pris på, at både børn og forældre føler sig velkomne i mit hjem”

”Det er vigtigt for mig, at alle børn - trods deres forskelligheder - føler tryghed, omsorg og mærker der er tid til det enkelte barn. Desuden er det vigtigt, at forældregruppen oplever glæde, varme og godt humør”

Jeg glæder mig til at tage imod, og være en del af dit barns hverdag.

Hvad laver vi i min dagpleje?

Vi har tid og ro til at starte dagen med de forskellige morgenritualer. Jeg serverer morgenmad og spiser gerne min egen morgenmad med børnene. Jeg har ofte nybagte boller, frugt og andet at tilbyde. Vi har en hyggelig stemning og faste rytmer, når vi spiser. Det er vigtigt for mig, at børnene hver især får sagt ordentligt hej til deres kammerater - og ligeledes sagt farvel til mor eller far.

I løbet af dagen leger vi både ude og inde. Vi synger rigtig meget og vi tumler og leger med podernes sanser og motorik. Vi går gerne ture i den nærliggende skov. Vi besøger biblioteket og mødes med de andre dagplejere og udforsker legepladserne i nærmiljøet.

Jeg gør meget ud af at børnene hjælper med de daglige gøremål. De hjælper med at dække bord, rydde op og tage tøj af og på. Det gør at børnenes hverdag er naturlig som mulig, men også for at udvikle dem som selvstændige individer med en plads i fællesskabet.

Jeg bruger massage, kram, grin, tegne, højtlæsning og madlavning til at styrke børnenes legerelationer. I perioder arbejder vi mere med ord og begreber. Når vi læser en bog, stopper vi op og ser på billeder og snakker om hvad der sker i historien.

Lidt om mig:

Jeg hedder Heidi - er årgang ´75 og er født og opvokset i Årslev. Jeg bor i et dejligt kvarter sammen med mine to børn, Sara fra `03 og Johan fra ´06

Jeg er oprindeligt uddannet køkkenleder, men har siden 2004 arbejdet i en børnehave. Jeg har været dagplejer siden januar 2011 - et arbejde jeg længe havde drømt om. Jeg nyder mit arbejde med de små poder. Jeg holder meget af at være i køkkenet med egne børn, deres kammerater og mine små dagplejebørn.

I min fritid støtter jeg meget op om mine børns fritidsaktiviteter og hjælper som frivillig i gymnastik- og håndboldklubben.

Vi ses i dagplejen:-)