Dagplejen

Velkommen til Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dagplejen er det lille trygge og nære miljø med den samme voksne hele dagen, hvor der er tid til omsorg og fordybelse.

Dagplejerne passer dit barn med omsorg, tryghed og nærvær.

I Dagplejen møder du og dit barn imødekommende, glade og hjertevarme dagplejere, der brænder for at skabe tryghed, omsorg og nærvær for dit barn. Dagplejerne passer dit barn i hjemlige omgivelser, hvor de fagligt og kompetent skaber små læringsmiljøer for dit barn. I Dagplejen er der ro og rutiner, samtidig med at dagplejerne har fokus på, at møde dit barn i dets nærmeste udvikling og trivsel. 

 

Dagplejerne kigger på dit barns:

  • Personlige udvikling
  • Sociale udvikling
  • Sproglige udvikling
  • Motoriske udvikling

Dagplejerne synger og læser med dit barn hver dag, lægger vægt på et aktivt udeliv samt deltager i dit barns lege og har har fokus på motorik. Der er tid til ro og fordybelse i Dagplejen og du og dit barn er velkommen.