Susanne Greve

Espe

Susanne Greve

Hverdagen

Jeg glæder mig til at tage imod jer og jeres barn.

Jeg er meget omsorgsfuld og nærværende. Jeg brænder for at arbejde med de helt små børn og være med til at udvikle dem og gøre dem selvhjulpne og klar til børnehaven. Jeg sætter derudover stor pris på et godt forældresamarbejde.

Jeg tilbyder jeres barn en tryg og stabil hverdag, hvor der er masser af tid til sjov, leg og læring.

Vi skal ud og opleve naturen hver dag, da jeg sætter stor pris på udelivet. Vi skal fx lege i haven eller på tur til Tumleparken i Espe. Vi er også ofte på besøg i gymnastiksalen på Espe skole eller på legepladsen i børnehaven Kahytten, som ligger i kort gå afstand fra vores hus. Det kan også være, vi går en tur ud i det blå på naturstien.

Når vi er inde, skal vi hygge os med sange og sanglege, men vi skal også fordybe os i bøger og historier eller bygge puslespil. Jeg lægger stor vægt på, at børnene får en sund og varieret kost, og at spisesituationen er en hyggelig stund. Børnene skal også deltage i de hjemlige gøremål, hvor de er med til at lave mad og bage - i det omfang de kan.

Om mig

Jeg er fra årgang 1981 og bor sammen med Steffen og vores 4 børn, som I også vil møde i mit dagplejehjem. Vi bor i et stort og dejligt hus, hvor vi har indrettet køkken og badeværelse til dagplejen i forbindelse med legeværelset.

Uddannelse og kurser

Jeg er oprindelig uddannet køkkenassistent i 2002, så det er helt naturligt, at jeg vil bruge min viden i forhold til at børnene får en sund og varieret kost. Jeg har derudover arbejdet i en vuggestue, og jeg har været dagplejer i Faaborg-Midtfyn Kommune fra 2006 til 2012 og igen siden 2017, så jeg har stor erfaring i at arbejde med de helt små børn.

Ud over min uddannelse som ernæringsassistent har jeg i 2015 gennemført et kursus i førstehjælp og ICDP.

Jeg er certificeret Mindful Dagplejer og derfor i mindfulness pr. 6. marts 2021.
Kurset har givet mig indsigt i grundprincipperne i Mindfulness, åndedrætsteknikker og meditationer for både børn og voksne.

Susanne Greve

Granlyvej 16

5750 Ringe