Merete Jensen

Ringe

Merete Jensen

Hverdagen

Der er altid tid og plads til et kram og et knus. Jeg lægger stor vægt på omsorg og nærvær.


Udelivet betyder rigtig meget for mig, pakker gerne madpakken og tager ud og oplever naturen, både på jorden, men også, hvad vi kan finde i den. Vi bruger i det hele taget udelivet meget, også her hjemme på legepladsen.


Jeg er altid åben for dialog omkring jeres børn, da samarbejde omkring jeres børn gør dem mere trygge i deres hverdag, og glade og trygge børn lærer mere.
Jeg bor tæt på tog og motorvej, og vi har ikke langt til marker, skov og sø, som vi bruger flittigt, gerne med en madpakke.


Vi læser og synger meget, hvilket er med til at udvikle barnets sprog.

Jeg lægger meget vægt på, at hverdagen er let genkendelig, da det også er med til at skabe tryghed for børnene. Vi har faste rutiner i forbindelse med måltiderne, hvor der vaskes hænder, dækkes bord og tages af igen efter måltidet, hvor vi går på badeværelset og børster tænder, samt pottetræner alt efter alder. Jeg arbejder med at børnene skal være lidt selvhjulpne, og at de hjælper og tager hensyn til hinanden.

Om mig

Jeg er årgang 1955, gift med Jens-Martin, og vi har 5 voksne børn til sammen og en hund. Jeg har tidligere været ansat i Dagplejen fra 1. maj 1987 – 1. juni 2021, hvorefter jeg indtil 1. august 2022 var fast vikar i en vuggestue i Årslev.

Uddannelse og kurser

Jeg har i årenes løb været på mange relevante kurser.

Jeg glæder mig til at møde jer

Mvh Søs