Marianne Heidi Jensen
Hverdagen
Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn.
Jeg tilbyder børnene et trygt, sjovt og hyggeligt sted at være i den travle hverdag. Jeg ser, lytter og støtter børnene i deres personlige udvikling. Jeg tager udgangspunkt i dagplejens læreplaner, hvor jeg gennem leg udvikler børnenes sociale kompetencer.
Vi skal have en sjov og lærerig hverdag, hvor vi leger både inde og ude. Vi skal fx tegne, læse og synge og børnene skal også være med i køkkenet, når vi fx skal bage boller sammen. Udenfor hopper vi i vandpytter eller finder insekter og gynger, så vi kommer igennem de små udfordringer hverdagen bringer.
Jeg sætter stor pris på et godt og respektfuldt samarbejde med jer forældre.
Om mig
Jeg er en rolig og omsorgsfuld person, der er født i 1970. Jeg er gift med Bent, og vi har 3 børn - Kristian, Kristina og Kamilla. Vores hjem er røgfrit - undtagen når bollerne brænder på. Udenfor er huset bevogtet af katten Anthon. Her hos mig er der god plads ude som inde, og vi bor tæt ved Espe blot en god gåtur fra Espe Børnehave og Tumleparken, hvor vi helt sikkert vil tage på ture til.
Jeg flere års erfaring som dagplejer, da jeg har været i Dagplejen fra 2007-2014 og igen siden december 2016.
Uddannelse og kurser
Jeg har deltaget i flere kurser i dagplejen, herunder:
- Grundkursus for dagplejer.
- Førstehjælp.
- Introduktion til babymassage.
- Børn’s sprog.
- Kompetenceudvikling i Pædagogisk Læreplansarbejde.
Jeg er certificeret Mindful Dagplejer og derfor i mindfulness pr. 6. marts 2021.
Kurset har givet mig indsigt i grundprincipperne i Mindfulness, åndedrætsteknikker og meditationer for både børn og voksne.
Spørgsmål? Kontakt os
Marianne Heidi Jensen
Granlyvej 4
5750 Ringe