Maria Lundgaard
Hverdagen
Hos mig vil børnene mærke stor omsorg, samt masser af plads inde og ude.
Mit hjem står åbent for alle og jeg vil gøre mit yderste for at I og jeres barn føler jer hjemme og godt tilpas.
I samarbejdet med jer forældre, vil jeg arbejde ud fra, at den gode relation til jeres barn går gennem tillid til, at jeg vil tage vare på det mest dyrebare I har.
For mig er børnene altid været det vigtigste. De basale behov som mad, søvn og tryghed. Fællesskab, oplevelser og kommunikation. Det lille barn har brug for at blive anerkendt som det er, med dets unikke personlighed og temperament. Og det har brug for at blive forstået. Her er babytegn noget jeg har brugt en del og derigennem erfaret, hvor meget det lille barn forstår, selvom det ikke kan udtrykke det med ord.
Vores dagligdag vil være fyldt med god tid til den fri leg, musik, udeliv på vores fantastiske grund på 3,7 ha og når det regner, kan vi putte i sofaen med gode bøger.
Jeg elsker at få ting til at gro i haven eller vindueskarmen, samle frø og plante stiklinger og spise lækkerier fra køkkenhaven eller drivhuset. Sysler som børnene er med il og derigennem får forståelse for naturen og årets gang.
Om mig
Jeg er født i 1978 og gift med Niels og sammen har vi 4 børn. Astrid fra 2003, Frode 2005, Aksel 2008 og Harald 2012. Her bor også en sød hund, to katte, to små fredelige ponyer og et par høns.
Uddannelse og kurser
- Pædagog
- Motorikvejleder
- Underviser i yoga, afspænding og babymassage.
Spørgsmål? Kontakt os
Maria Lundgaard
Trekanten 2
5600 Faaborg