Lisbeth Ellebjerg

Faaborg

Lisbeth Ellebjerg

Hverdagen

Velkommen i Lisbeth's dagpleje - her er der plads til alle.

Jeg har været dagplejer siden sommeren 1995. Igennem tiden har jeg mødt mange dejlige børn og forældre.

Jeg har lært, at samarbejde og åben dialog med forældrene giver de bedste betingelser for børnene. Derfor vægter jeg de gode stunder, hvor vi kan fortælle hinanden om børnenes små sejre og kampe, de oplever i deres hverdag. I mit arbejde med børnene er jeg stor tilhænger af Marte Meo principperne - den anerkendende tilgang.

Når jeg planlægger mine aktiviteter, følger jeg årstiderne og de traditioner, de måtte byde på.

Hjemme hos mig har jeg et dejligt værelse, der er indrettet efter børnenes forskellige udviklingstrin, hvor jeg underbygger læring med leg, da læreplanerne er inddraget som en naturlig del af hverdagen.

Vi har en dejlig have, hvor der er rig mulighed for leg og udfoldelser. Mit hus ligger i et roligt villakvarter, hvor der er et skønt grønt område, hvor jeg arbejder/ leger med børnenes motorik.

Når vi rigtig skal nyde naturen, går vi ture ved vandet og nyder den friske luft og vinden i håret eller vi går ture til Moseparken, der ligger lige i nærheden. Derudover er jeg den glade indehaver af en el-ladcykel, så børnene og jeg kan tage på ture i det skønne sydfynske landskab.

Vi besøger børnehaverne, der ligger i nærheden, og én gang om måneden går vi i hallen for at lave motorik. Hver 14. dag mødes jeg med min gruppe i legestue, hvor vi hver gang laver varm mad til børnene.

Om mig

Derudover kan jeg fortælle, at jeg er gift med Uffe – sammen har vi 2 voksne sønner.

Uddannelse og kurser

  • Grundkursus for dagplejer
  • ICDP kursus
  • Efteruddannelse for erfarne dagplejere
  • Arbejde med risikobørn- og unge
  • Førstehjælp
  • Forældresamarbejde i pædagogiske dagtilbud
  • Kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde
  • Kompetenceudvikling i tidlig forebyggende indsats
  • EUD kursus (15 dage)
  • Kursus i Marte Meo principper

Spørgsmål? Kontakt os

Lisbeth Aase Ellebjerg

Margrethevang 59 

5600 Faaborg