Linda Svenning Jensen

Ringe

Hverdagen

Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn.

Velkommen i min dagpleje - her er der tid og ro til det enkelte barn. Jeg er meget anerkendende i mit arbejde med børnene - her er der plads til at være den man er. Gennem mine år som dagplejer, har jeg opbygget en del erfaring med præmature børn, og børn som kræver ekstra støtte, derfor er hverdagen hos mig struktureret, da det gør hverdagen mere overskuelig for alle børnene.

Dagplejens læreplaner er en naturlig del at hverdagen i dagplejen. Jeg ser børnene, hvor de er i deres udvikling og støtter dem på deres vej. Vi leger motorik ind i vores hverdag og styrker ligeledes den sproglige udvikling. Vi nyder de stille stunder, hvor vi synger sange, læser bøger eller fordyber os i puslespil. Jeg gør meget ud af at vise børnene at være omsorgsfulde og hjælpe hinanden. Vi puster, hvis der er én, der har slået sig, eller giver en krammer, hvis der er én der er ked af det. Her hos mig er der altid tid til masser af knus og kram.

Hos mig er vi meget udenfor i alt slags vejr. Vi leger i min store sandkasse, laver gymnastik, hopper og fjoller. Jeg vægter meget, at børnene har en dejlig dag hos mig – som er rig på gode oplevelser og gode relationer. Det skal nemlig være rigtig sjovt, at være i dagpleje som mig, når mor og far er på arbejde. Jeg er altid åben for dialog omkring jeres barn, jeg vægter forældresamarbejdet meget højt.

Jeg gør meget ud af at gøre spisesituationen til en hyggelig stund og lærer børnene, at vi holder hinanden med selskab indtil alle er færdige med at spise. Vi får altid nogle gode snakke om, hvad vi skal lave i løbet af dagen. Jeg inddrager børnene i de daglige gøremål - de hjælper fx med at dække og rydde af bordet, og vi øver os også i, at tage tøj og sko af- og på, så børnene er så selvhjulpne som muligt, når de skal videre i børnehave.

Om mig

Jeg er årgang 1978, gift med Henrik – sammen har vi Mia fra 2001 og Rasmus fra 2003. Derudover består familien også af vores hund Molly og kat Garfield. Vi bor på en ejendom tæt ved Ringe Nord, hvor vi har rig mulighed for at opleve naturen og årstiderne.

Uddannelse og kurser

Jeg har været dagplejer siden 2005 og har gennemført flere kurser i dagplejeregi. Jeg har en del erfaring samt kurser i arbejdet med præmature børn. Jeg har senest gennemført kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde.

Spørgsmål? Kontakt os

Linda Svenning Jensen

Hovedvejen 25

5750 Ringe