Helle Breenfeldt
Hverdagen
Min vision:
Jeg føler mig privilegeret over at få lov til at præge dagplejebørnenes liv med min viden og positive indstilling til læring og livet. Nogle ting jeg finder vigtige i forhold til at opnå en god trivsel i hverdagen for børnene og jeg er:
- En god og struktureret hverdag - for at opnå daglige rutiner samt trivsel og genkendelighed.
- Et godt samarbejde med forældrene
- At styrke motorikken
- Mit hjem - min arbejdsplads
Vi er en ude-familie, hvilket jeg selvfølgelig vil give videre til dagplejebørnene. Den gamle station i Katterød er vores hjem og med stor frodig have og egen skov danner dette rammen for de bedste udestunder for børnene. Desuden ligger Pipstorn Skov tæt på, så gåturene er ligeledes i hus. Afstand til stranden er ca. 20 minutter på "mini-gå-ben". Og, ikke at forglemme, så kører det gamle veterantog i baghaven....
Kreativitet:
Vi kickstarter julen allerede i september/oktober hvert år med at samle kogler, grene med mere, der skal tørres og gøres klar - perfekt aktivitet for småbørn. Derudover vil vi komme til at male en del, klæde ud, lave huler og selvfølgelig udeleg i stor stil. Mit mål er derudover at vi læser en lille historie under middagsmaden.
Om mig
Jeg er født i 1975 og bor med min familie som tæller min mand Daniel samt vores børn Bertram fra 2006 og Sille fra 2008. Jeg kommer fra en helt anden branche - restaurationsbranchen, hvor jeg i en del år har haft leder jobs, og denne erfaring bruger jeg elementer af i mit job som dagplejer.
Jeg er certificeret Mindful Dagplejer og derfor i mindfulness pr. 6. marts 2021.
Kurset har givet mig indsigt i grundprincipperne i Mindfulness, åndedrætsteknikker og meditationer for både børn og voksne.
Fritiden går med løb, vedligeholdelse af stationen og rejser samt god mad og hygge med børnene.
Uddannelse og kurser
Af kurser har jeg:
- Grundkursus i førstehjælp
- Udvidet førstehjælp
- Kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde
- Tidlig opsporing og indsats ved mistrivsel ( Dagpleje )
- Den styrkede pædagogiske læreplan med særligt fokus på Legos børneperspektiver
- Hygiejnebevis
Jeg er certificeret Mindful Dagplejer og derfor i mindfulness pr. 6. marts 2021.
Kurset har givet mig indsigt i grundprincipperne i Mindfulness, åndedrætsteknikker og meditationer for både børn og voksne. Derudover deltager jeg i Dagplejens årlige uddannelsesdage og kompetenceudvikling for alle dagplejere.
Spørgsmål? Kontakt os
Helle Breenfeldt
Byvej 36
5600 Faaborg