Dorte Kristensen

Brobyværk/Vester Hæsinge

Hverdagen

Det er vigtigt, at jeres barn føler sig hjemme hos mig. Jeg prioriterer en åben dialog dagligt med jer omkring jeres barns dag.

Jeg vægter udelivet og naturen højt. Jeg er Grønne Spirer naturdagplejer, hvilket betyder, at vi er ude hver dag, og vi bruger naturen omkring os. Vi laver hvert år årshjul og evaluering som vi sender til friluftsrådet, hvor vi får et certifikat som bevis på vores arbejde med børnene.

Jeg bor på en lille gård med masser af plads udenfor. Legepladsen er bakket, så den er rigtig fin for motorikken, når børnene løber op og ned eller kælker om vinteren. Jeg bor tæt på skov og sø, som vi flittigt bruger. Vi tager også gerne en cykeltur til vandet eller i naturen omkring os.

Læs mere om Grønne Spirer på:

www.groennespirer.dk

Ude i naturen snakker vi meget om farver. Når vi går i marken for at fodre køerne, taler vi om, at mælken kommer fra koen. Børnene lærer om årstidernes skifte og at der er forskellige aktiviteter for hver årstid.

Vi har en lille køkkenhave, hvor børnene er med til at lægge kartofler og så grøntsager om foråret. I løbet af sommer og efteråret hjælper de med at høste det til vores middagsmad.

Vi holder også meget af en stille stund, hvor vi læser og kigger i bøger sammen eller synger sange.

Om mig

Jeg er gift med Henrik, sammen har vi Emil og Klara. Jeg har været dagplejer siden 2011.

Uddannelse og kurser

Jeg har deltaget i følgende kurser/uddannelse:

  • Dagpleje pædagogik.
  • Førstehjælpskursus.
  • Naturekspeditionen (Grønne Spirer).
  • Sanse og Motorik for småbørn.
  • Kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde ´Den nye styrkede pædagogiske læreplan´.

Spørgsmål? Kontakt os

Dorte Kristensen

Stenlund 19 

5600 Faaborg