Catherine Cano Guldager

Allested-Vejle

Catherine I. C. Guldager

Hverdagen

Jeg lægger meget vægt på at give børnene tryghed og omsorg for at de kan trives og udvikle sig. For mig er forældresamarbejde en vigtig del af vores hverdag. Vi vil være i tæt dialog om jeres barns trivsel, så I forældre er trygge ved at have jeres barn hos mig.

I min dagpleje har vil plads til at hygge, lære, lege og grine, men vi skal også have plads til de store følelser, som helt naturligt vil komme.

Natur-tid betyder, at vi kommer ud på gå-ture i nærområdet fx på legepladsen eller ser vores dejlige by Allested-Vejle. Vi har en stor have med plads til leg, og vi har også en urtehave, hvor vi sår og planter grøntsager og blomster efter årstiden, hvor kan børnene kan være med til høste – og senere spise det.

Kost

  • Jeg serverer morgenmad indtil kl. 7:30. Morgenmaden består af havregrød, havregryn, yoghurt, eller cornflakes med mælk.
  • Formiddagsmaden vil vi spise omkring kl. 9:00 og vil bestå af frugt og brød – gerne hjemmebagt - afhængig af om vi skal på tur.
  • Vi spiser frokost omkring kl. 11:00. Den består af rugbrød med forskellig slags pålæg – og et par gange om ugen vil der være en lille lun ret til vores frokost.
  • Når børnene er vågnet af deres eftermiddagslur, vil de få frugt og brød.

Om mig

Jeg hedder Catherine Cano Guldager, og jeg er årgang 1985. Jeg kommer fra Peru – Lima, og jeg har boet i Danmark i 14 år. Jeg bor sammen med min kæreste Kenneth Nordstrøm og vores datter Madeleine, som er fra 2021 og mine to store døtre Stephanie fra 2009 og Victoria fra 2010. Vores hjem er 100% røgfri, og vi har ingen dyr. 

Uddannelse og kurser

Jeg har gået på SOSU skole tilbage i 2013, og har arbejdet på Provstegårdshjemmet i Bolbro.

Jeg glæder mig til at møde jeres børn og være med til at gøre en forskel, som de kan tage med sig videre på deres vej.

Spørgsmål? Kontakt os

Catherine I. C. Guldager

Møllebakken 42

5672 Broby