Anne Mette Smith
Hverdagen
Her hos mig er der altid plads til kram.
Jeg vil gøre mit bedste for at skabe en rolig hverdag med sjov, tryghed, omsorg og nærvær, da det giver de bedste betingelser for læring.
Jeg lægger stor vægt på dialog og ærlighed. Det er vigtigt for mig at både børn og forældre føler sig trygge og velkomne hos mig, så alle får en god start på dagen.
Det er vigtigt, at børnene knytter venskaber, yder omsorg og hjælper hinanden. Jeg vægter højt, at børnene bliver selvhjulpne og selvstændige i løbet af den tid, de er i dagpleje, så de er klar til de næste skridt på vejen.
Jeg vil planlægge dagen ud fra børnenes behov. Vi skal hygge os og have det rigtig sjovt sammen. Vi skal fx:
- læse historier
- synge sange eller lave sanglege
- lave motorikbane
- gå tur i skoven
- lege i haven
- mødes med de andre dagplejere og deres børn
- bage eller være kreative sammen
Om mig
Jeg er årgang 74, gift med Claus - sammen har vi 4 børn. Cecilie fra 99, Catrine fra 01, Cornelie fra 05 og Casper fra 06. Vi har også en hund – Ticca.
Uddannelse og kurser
Jeg er oprindelig uddannet salgsassistent, men har arbejdet som dagplejer i Brobyværk igennem flere år, og jeg har derfor stor erfaring i at arbejde med de helt små børn.
Jeg glæder mig meget til at møde jer.
Spørgsmål? Kontakt os
Anne Mette Smith
Hesselhøjvej 9
5672 Broby