Anja Vedel Andersen Stjernemose

Kværndrup

Hverdagen

Jeg vil gerne fortælle jer lidt om mig og hvordan hverdagen er i min dagpleje.
Hver dag prøver vi at komme udenfor, ikke fordi vi skal, men bare fordi det er SÅ lækkert.
Hvad end det regner, sner, er skyfrit, eller gråt, så finder vi på noget sjovt at lave, også
selvom det kun er i 10 minutter.

Jeg har en kæmpe have, hvor man kan gøre lige hvad man har lyst til. Jeg bor lige ved siden
af en skov hvor vi får brugt mange timer, især med at kaste pinde i den lille å. Jeg bor også
rigtig tæt på Egeskov Slot, og deres legeplads er altså bare super fed, så den laver vi ofte
ture til, med små madpakker og drikkedunk.

Jeg har også en køkkenhave som vi kigger til nogle gange, måske finder vi en gulerod, eller
et jordbær, nogle gange er vi endda så heldige at vi kan lave vores middagsmad med lækre
ting ude fra haven.

Vi skal også se nogle af de andre børn en gang imellem. Dem hygger vi med i legestuen, og
tager på besøg hos dem, og somme tider får vi besøg.

Vi er selvfølgelig også hjemme og inde. Og der laver vi alt muligt sjovt. Vi kan især godt lide
at danse, høre musik, gå/hoppe på motorik bane, som vi selv finder på. Vi kan også køre
ræs rundt om bordet, lave en hule, eller lytte til en god bog.

Vi laver altid ting som tilpasses børnenes alder, der er meget forskel på at være 1 eller 2 år,
så derfor lærer vi af og med hinanden, gennem leg og gennem de ting vi hygger os med.

Om Mig

Jeg er født i 1992, og er mor til tre børn som er født i hhv. 12, 16 og 21. Jeg er gift med min
mand Anders siden 2017 og i 2020 købte vi en landejendom hvorfra min drøm om at virke
som dagplejer, er gået i opfyldelse.

Jeg er uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration, men senere har jeg
primært fungeret som bogholder. Det giver ikke længere mening for mig, at ordne tal, og jeg
har altid haft et enormt omsorgsgen og vidst at jeg er til for børnene, derfor er jeg blevet
dagplejer.

Jeg har en masse omsorg at dele ud af og selvom jeg ikke har 10 års erfaring, så har jeg de
længste arme og er SÅ klar til at omfavne jeres barn og give det en fantastisk tid i min
dagpleje.

Uddannelse og kurser

Jeg har taget kursus i førstehjælp til børn og babyer i 2022 og er godt rustet til at udøve det
om nødvendigt.

Spørgsmål? Kontakt os

Anja Vedel Andersen Stjernemose

Egeskovvej 8
5750 Ringe