Anja Schulz Mikkelsen
Hverdagen
Velkommen i min dagpleje. Jeg glæder mig til at tage imod jer og jeres barn.
Hos mig vil jeg skabe en tryg og stabil hverdag for dit barn. Jeg vægter omsorg og nærvær meget højt. Jeg er som person meget rolig og tålmodig.
Hverdagen i min dagpleje vil bestå af faste rutiner i forhold til måltider, søvn og aktiviteter.
Vi vil være ude og lege i haven, gå små ture i nærområdet, tage i skoven og opleve hvordan årstiderne skifter.
Indenfor er der god plads til leg og sjov. Vi vil læse bøger, synge, tegne, male og bygge puslespil.
Jeg er som person meget kreativ og kan godt lide at lave små kreative projekter tilpasset dit barns alder.
I forhold til kost, vil jeg servere en varieret kost og give dit barn mulighed for at smage på en masse forskelligt. Jeg vil udfordre finmotorikken og gøre måltiderne til en hyggelig stund.
Jeg vil guide dit barn hen imod at blive selvhjulpen og inddrage dit barn i de daglige gøremål som at dække bord og rydde op.
Om mig
Mit navn er Anja og jeg er født i 1988. Jeg bor sammen med min kæreste og vores 3 børn. Sophia fra 2014, Nohr fra 2017 og Malthe fra 2018. Herudover bor katten Simba her også.
Uddannelse og kurser
Jeg er uddannet salgsassistent i STOF2000 og arbejdet 10 år indenfor den kreative verden.
- Salgsassistent
Spørgsmål? Kontakt os
Anja Schulz Mikkelsen
Svendborgvej 85
5750 Ringe