Dagplejer Mette Klit Munksgaard

Velkommen i dagpleje hos Mette Klit Munksgaard, Højskolevej 4, 5856 Ryslinge

Hverdagen i dagplejen

Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn og give det en masse omsorg samt en tryg og harmonisk hverdag. 

Det er vigtigt for mig at have et godt forældresamarbejde, så I er trygge ved at aflevere jeres barn hos mig.

Jeg møder det enkelte barn, hvor det er og tager udgangspunkt i dets behov. Det er vigtigt at tage en dag ad gangen, og se hvad den bringer. Hos mig får jeres barn en rolig og hyggelig dag i hjemlige omgivelser.

Jeg prioritere udelivet højt, vi vil lege i haven, gå ture i skoven, se på krible krable dyr, gå om og se på vores dyr. Når der er lam vil vi klappe dem, klappe kaninerne, vi vil samle æg, plukke bær, hoppe i vandpytter, gynge og have det sjovt, imens børnene lærer en masse.

Når vi er inde vil vi læse, lege, bage, dække bord, bygge puzzlespil, tegne og meget mere.

Det er vigtigt for mig at gøre børnene nysgerrige på livet, så de får selvværd og selvtillid, og at de bliver selvhjulpne, så de er klar til de nye udfordringer der er i børnehaven.

Lidt om mig:

Jeg er gift med Claus og har 5 børn, hvoraf Josefine fra årgang 2007 bor hjemme. Jeg har arbejdet i vuggestue og børnehave i en del år.

Vi bor på en lille gård, hvor vi har får, høns, gæs, katte, kaniner og hunde. 

Jeg er omsorgsfuld og rolig, og I kan være sikre på, at jeres barn er i trygge hænder hos mig.