Dagplejer Tanja Stein

Velkommen i dagpleje hos Tanja Stein, Grønnevangen 28, 5750 Ringe

Hverdagen i dagplejen

Hjertelig velkommen i dagpleje hos mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage imod dit barn. 

Her hos mig er der altid godt humør tryghed, nærvær åbenhed og hjertevarme. I min dagpleje lægger jeg vægt på, at jeg møder børnene der hvor de er. Jeg vil gøre meget ud af at alle børn føler sig trygge, forstået og set. Jeg har stor forståelse for børns forskellige måder at lære på. 

I min dagpleje vil vi synge, danse, læse bøger og kun fantasien vil kunne sætte grænser for hvilke lege vi finder på.

Jeg vægter udelivet højt, vi har alle rigtig godt af at komme ud og få brugt en masse dejlig energi, samtidig med vi også kan følge de forskellige årstider. Haven indbyder til en masse forskellig leg blandt andet i sandkassen, på trampolin og legehus. Vi bor ikke langt fra Bøgegrotten, hvor der også er rig mulighed for at få gang i en masse gode snakke samt finde biller og andre sjove smådyr.

Jeg gør meget ud af at børnene skal deltage i de hjemlige aktiviteter, hvor de vil være med til at dække bord, lave mad og rydde af.

Jeg vil i den tid børnene er ved mig øve dem i at blive selvhjulpne og til at blive nysgerrige på ny læring. Alt sammen så de på bedste vis bliver rustet til at komme i børnehave.

- Hver dag skal være, sjov, lærende og udfordrende. 

Lidt om mig:

Jeg er årgang 1988 gift med Jesper, som er kunderådgiver/værkfører hos Outzen Bilcenter i Ringe. Sammen har vi to piger Jasmin fra 2014 og Josephine fra 2018. Vores familie rummer også en lille hamster, en lille havedam med fisk og vores hund Diego. Jeg har været dagplejer siden marts 2019.