Dagplejer Mille Møllegaard

Velkommen i dagpleje hos Mille Møllegaard, Lindelyvej 8, Nr.Søby, 5792 Årslev

Hverdagen i dagplejen

I dagplejen vil jeres barn få fyldt sin rygsæk op med mange oplevelser, mange kram, masser af omsorg og udfordringer - hele tiden tilpasset det enkelte barns udviklingsniveau.

Det har stor værdi for mig, at skabe et trygt, kærligt og inspirerende miljø, som jeres barn kan udvikle sig i. Jeres barn vil opleve sig som betydningsfuld, og som en vigtig medspiller i gruppen. Derfor har jeg hele tiden øje for det enkelte barns udvikling og trivsel i dagplejen.

Jeg arbejder meget anderkendende og struktureret med børnene. Vi har daglige faste rutiner, hvilket giver forudsigelighed og tryghed i hverdagen.

Ligesom leg, hygge, højtlæsning, smil og kram vil sang/musik, fysiske aktiviteter/motorik og natur og kreativitet også være en naturlig del af jeres barns hverdag. 

Dette vil jeg sikre at komme omkring ved at tage udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer, som er: 

  • Alsidig personlig udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sproglig udvikling
  • Krop og bevægelse
  • Natur
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Lidt om mig: 

Jeg er født 1975, og jeg er uddannet pædagog. Efter endt uddannelse fik jeg arbejdet i vuggestue på et observations hjem for spædbørn, børn og familier samt på døgn institution for anbragte børn og unge. Her arbejdede jeg indtil januar 2014, hvor jeg blev ansat som dagplejer.

Jeg har gennem mit arbejde og uddannelse blandt andet opnået solid viden og erfaring i udviklingen af det lille barn. Jeg har arbejdet målrettet med børns sproglige udvikling, samt understøttende sproglige aktiviteter og børns udvikling.

Jeg brænder for arbejdet med de 0-3 årige.

Privat er jeg gift med Lennart, Vi har 4 sammenbragte børn, Caroline fra 2002 og Nicoline fra 2000 som bor hos os. Frederik fra 2000 og Theis fra 2002 bor her weekender og ferier. Derudover tæller familien også en kat. Vi bor i et dejligt stort 100% røgfrit hus. I haven er der blandt andet mulighed for at køre på scooter, leg i sandkasse og legehuset. I området er der masser af mulighed for ture i nærmiljøet fx ture i skoven, fodring af ænder, tur til køerne og besøg på flere forskellige legepladser med masser af motoriske udfordringer.

Jeg er uddannet pædagog i 2009 og har førstehjælp samt kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde. 

Jeg har stor erfaring i arbejdet med præmatur børn, sensitive børn samt børn med specielle behov og har flere kurser og forskellige pædagogiske uddannelser i barnets almene udvikling.