Dagplejer Anja Brøgger

Velkommen i dagpleje hos Anja Lambertus Brøgger, Søndergård 20, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev

Hverdagen i dagplejen

Jeg glæder mig til at tage imod jeres kæreste eje. Nøgleordene hos mig er:

  • Tryghed og harmoni
  • Omsorg
  • Nærvær
  • Selvstændighed

Jeg elsker at være sammen med børn – de spreder liv og glæde, og hvad er bedre end at være omgivet af små glade krudtugler?

Jeg er legesyg og smider mig gerne på gulvet og drikker kaffe med hr. og fru bamse - læser et lille eventyr - bager i køkkenet - bygger et stort tårn i klodser - samt bevægelse og leg både i haven og naturen.

Det er en stor ting for mig, at få lov til at være med til at præge børnenes dag og se dem udvikle og udfolde sig. Jeg prioriterer at forberede børnene på de kommende udfordringer på deres vej, så de bliver selvhjulpne og selvstændige. Med dette mener jeg fx at de kan klare grundlæggende ting så som at klæde sig af og på samt selv at kunne tage sko på.


Jeg er altid åben for dialog omkring jeres barn, og jeg vægter forældresamarbejdet meget højt.

Lidt om mig: 

Jeg er årgang 1982, gift med Thomas og sammen har vi Nicolai fra 2007 og Caroline fra 2010. Til husstanden tæller også vores kanin Alexander samt vores hund Pepsi.

Jeg drives af arbejdet med- og for mennesker. Jeg er uddannet og har arbejdet inden for ældreplejen i 18 år, men har siden maj 2018 arbejdet som dagplejer.