Dagplejer Jeanette Valentin

Velkommen i dagpleje hos Jeanette Valentin, Faaborgvej 34, 5854 Gislev

Hverdagen i dagplejen

Jeg glæder mig til at passe lige netop jeres guldklump, så hjertelig velkommen i dagpleje hos mig. 

I mit arbejde lægger jeg stor vægt på.

  • At give børnene en tryg og stabil hverdag, i kærlige rammer, med faste og genkendelige rutiner, hvor der er plads til sjov og leg.

  • At komme udenfor hver dag når vejret tillader det. Vi leger i haven, sandkassen, vi såer grøntsager i plantekassen, som vi høster om efteråret. Vi nyder at gå ture til børneskoven og andesøen, hvor vi fodrer ænderne.

  • At tage på ture ud af huset. En tur til Egeskov, Ringe sø, Ringe bibliotek eller bare en tur med bussen.

  • At synge, læse bøger og øve motorik eller lave kreative ting. Jeg støtter børnene i deres opfattelse af krop, sociale kompetencer og deres personlige udvikling.

  • At inddrage børnene i dagens daglige gøremål. De er med til at dække bord. Vi bager boller, pizza eller pølsehorn – det er blot nogle af de mange ting, jeg laver sammen med børnene. Vi hjælpes ad med at tømme opvaskemaskinen, og de hjælper mig med at vaske legetøjet.

  • Jeg lægger ligeledes stor vægt på at børnene bliver selvhjulpne, så de er klar til at komme i børnehave. Vi øver os i - ved fælles hjælp - at tage flyverdragt, jakke og støvler af- og på selv. 

Lidt om mig: 

Jeg har været dagplejer siden 2009. Jeg bor sammen med min mand og vores 3 sammenbragte store piger. Vores hjem er naturligvis røgfrit, og vi har ikke nogle dyr.

Jeg er rigtig glad for mit job. Børnene giver mig mange positive, sjove og dejlige oplevelser.