Dagplejer Nicoline Wichmann Hyldegaard

Velkommen i dagpleje hos Nicoline Wichmann Hyldegaard, Hemmegårdsvej 5, 5863 Ferritslev

Hverdagen i dagplejen

Jeg gælder mig utrolig meget til at tage imod jer og jeres barn.

Hos mig får jeres barn en tryg og nærværende hverdag med masser af omsorg, faste rutiner og genkendelig hverdag. Det er vigtigt for mig, at I forældre føler jer trygge ved aflevering og ved mig, for så viser I også jeres barn, at det er et trygt sted at være, og derved vil barnet falde hurtigere til.

Jeres barn vil i vores hjem opleve, at der er plads til leg og læring. Barnet skal synge sange, danse, lege, være kreativ og udvikle sig, men i barnets eget tempo.

Jeg vil sørge for, at jeres barn får en varieret og sund kost – og at barnet får lov til at være med i opgaverne, der er ved et måltid, så som at dække bord eller være med til at bage bollen, vi skal spise. Barnet vil også få en fast plads ved bordet, samt sin egen farve kop og tallerken, så barnet oplever det er genkendeligt hver dag.

Vi vil både lege inde og ude, og vi hopper gerne en tur på cyklen, så vi kan komme tur på legepladsen eller kører ud i skoven. Måske vi finder en kogle eller et blad, som vi senere vil forvandle til en lille skovtrold eller nisse.

Lidt om mig:

Jeg er fra marts 1994 og er gift med Kasper (1993), sammen har vi Malthe (2020) og Thais (2013). Vi bor i et parcelhus, hvor der er god plads både inde og ude. Herhjemme bor der også vores søde hund Kenzo (Labrador). Han vil ikke være at finde i de rum, hvor børnene er i, men han kan ses bag gitteret fra køkkenet af.

Uddannelse og kurser:

Jeg har været dagplejer siden september 2021 og er oprindeligt uddannet salgsassistent med speciale i kapitalkædedrift.