Dagplejer Elin Juhl Binderup

Velkomme i dagpleje hos Elin Juhl Binderup, Øvej 1, Kappendrup, 5550 Langeskov

Hverdagen i dagplejen

Jeg er meget anerkendende og omsorgsfuld. Jeg støtter og udvikler jeres barn med alderssvarende aktiviteter. Jeg prioriterer et godt forældresamarbejde, hvor det er vigtigt, at vi har åbne og ærlige dialoger omkring jeres barn. Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn:-)

For mig er det vigtigt:

  • At der er tid og ro
  • At give børnene omsorg og opmærksomhed
  • At være i nuet og møde børnene der hvor de er
  • At være i børnehøjde
  • At give kærlighed til og i forhold til andre
  • At der er plads til forskelligheder

Her hos mig er vi tit kreative, vi maler, tegner og klipper. Vi holder også meget af at bevæge os og nyder også en stille stund, hvor vi læser eller synger. 

Vi er ude hver dag – også selv om vejret kan være lidt vådt og blæsende – hvor børnene store som små får love til at løbe omkring.  Naturen er lige udenfor døren – vores dejlige have med stor græsplæne og gynge, gården med sandkassen og alle legetingene. Vi går også en tur i skoven med tæppe og madpakke, hvor vi fx plukker en lille buket blomster eller samler blade og kogler. 

Vi er fælles om mange forskellige ting. Vi rydder op, bager og dækker bord. Vi tænder et lys og gør vores små måltider til en hyggelig stund. Børnene lærer at vaske fingre, sige ”be om”, ”tak for mad”, ”velbekomme” og ”tak”. Vi øver os i at holde bordskik, og at vi holder hinanden med selskab, når vi spiser. Vi øver os også på selv at tage tøj af og på - alt dette sat i forhold til alder og rimelighed.

Fodbad, massage, hoppe på madras, trille, løbe, gynge er nogle af de dejlige måder at stimulere forskellige sanser på, samtidig med at det giver nærvær, tid og omsorg til det enkelte barn.

Lidt om mig: 

Jeg hedder Elin Binderup og er født i 1966. Jeg er oprindelig uddannet sygehjælper, men i 1995 valgte jeg at blive dagplejer, og jeg har været dagplejer lige siden - de første 8 år i Gladsaxe på Sjælland og siden 2006 her i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vi bor i et dejligt hus i Kappendrup med rigtig meget plads både inde og ude til at udfolde sig på. Og lige ved siden af har vi en dejlig skov, som vi tit besøger. Min familie består af min mand Peter, og vores to børn Michael og Nicolaj, som begge er flyttet hjemme fra. Hver anden weekend er vi aflastningsfamilie for en pige på 10 år. Vi er en ikke-ryger familie.   

Jeg glæder mig til at se jer - venlig hilsen Elin