Dagplejer Marie Erbe

Velkommen i dagpleje hos Marie Erbe, Granparken 29, 5792 Årslev

Hverdagen i dagplejen

Kom og se verden i børnehøjde…

…hos dagplejer Marie Erbe

Hos mig er der højt til loftet og der skal være plads til alle, for som jeg siger: "Kom som du er og bliv den du er."

Jeg er en glad aktiv kvinde, der er god til at se og mærke børnenes behov og handle derefter.

Jeg er ude med børnene hver dag året rundt, hvor vi leger, graver kartofler op, plukker jordbær, går i drivhuset og selvfølgelig hopper i vandpytter. Vi samler også ting i naturen, som vi bruger kreativt.

I gruppen har vi en ladcykel, som jeg bruger flittigt til at komme på langfart med. Vi cykler fx en tur i skoven eller på biblioteket og besøger kollegaer længere væk.

Jeg prioriterer, at dit barn skal udvikle sig selvstændigt og have en hverdag med masser af knus, kram og tryghed. Vi synger og leger og laver masser af aktiviteter udenfor. 

Vi bager også en masse brød og boller, og jeg har kun hjemmelavet marmelade, gele og frugtgrød – og vi nyder det økologiske mad fra haven. Mit hjem er helt røg- og dyrefrit.

Jeg synes, at det er vigtigt med et godt samarbejde, både med mine kolleger, vores pædagogiske supervisorer - og ikke mindst med jer forældre. Jeg så heldig, at jeg er ansat i en kommune, der prioriterer faglighed højt, såsom læreplaner, sprog, motorik og mad.

Jeg har i perioder haft praktikanter, som skulle lære om det danske samfund, og en ung mor som havde brug for ekstra viden - begge sendt ud af kommunen. 

Lidt om mig: 

Privat er jeg gift med Søren og sammen har vi Camilla og Charlotte, som nu er to voksne piger. Jeg er født i 1970 og er uddannet blomsterdekoratør. Jeg har været dagplejer november 1995 - kun afbrudt af et års orlov, hvor jeg har taget pædagogisk grunduddannelse.  

Tidligere underviste jeg i 10 år i forældre/barn og børnehold i svømning i det lille bassin, og vi har tidligere været en aflastningsfamilie i 7 år.

I min fritid går jeg til spinning, løber og dyrker min have - og selvfølgelig min dejlige familie.