Dagplejer Lotte Jensen

Velkommen i dagpleje hos Lotte Jensen, Faunavænget 55, 5792 Årslev

Hverdagen i dagplejen

Jeg glæder mig til at modtage dit barn. Hos mig er der tryghed, omsorg og tid til det enkelte barn og jeg lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde.

Det, som jeg godt kan lide ved at være dagplejer, er at vi har en masse tid. Vi skal aldrig nå noget til et bestemt tidspunkt, og derfor kan dagen tilrettelægges efter børnenes alder og humør, samt efter hvordan vind og vejr er. Vi bruger meget de grønne områder, som vi har her omkring, og vi deltager også gerne i de tilbud, som kommer fra biblioteket med musik og spjæt, samt sang i kirken.

Jeg tænker meget over, hvilken mad jeg serverer for børnene, og der er altid fokus på de gode råvarer, såsom økologisk mælk, samt hjemmebagte boller. Børnene er med til dagens gøremål, så de lærer at hjælpe og samarbejde. Det betyder meget for mig, at børnene er selvhjulpne og sociale, når de skal videre i børnehave.

Historie, dialogisk læsning og sang er en naturlig del af vores hverdag.

Lidt om mig: 

Jeg er årgang 1961 - gift med Agnus, sammen har vi en søn, der er født i 1987. Jeg startede som dagplejer i 1996, og har et røg- og dyrefrit hjem med gode rammer for børnene - både ude og inde. 

Jeg er oprindeligt uddannet smørrebrødsjomfru, og lægger derfor stor vægt på gode råvarer og hjemmelavet mad.