Dagplejens 50 års jubilæum

I maj måned 2018 fejrede Dagplejen 50 års fødselsdag.

Dagplejen har udviklet sig meget de sidste 50 år. Vi ved, at de første tusind dage i et lille barns liv er afgørende for resten af livet. Dagplejerne er med til at give de helt små børn den bedste start på livet i deres daglige arbejde med børnene. Forældrene får i samarbejdet med deres dagplejer et indblik i og indflydelse på, hvordan Dagplejen anno 2018 arbejder med de helt små børns tryghed, udvikling og trivsel.

 

Vi fejrede Dagplejens 50 års jubilæum onsdag den 9. maj 2018, hvor der var forskellige aktiviteter dagen igennem for børn som voksne. Aktiviteterne tog udgangspunkt i musik, så alle børn havde mulighed for at være med.