Sygdom og medicin

Hvis dit barn er syg er du velkommen til at ringe eller skrive til din dagplejer - gerne så hurtigt som muligt.

Dit barn kan komme i dagpleje igen, når det er rask og kan følge dagen ude og inde sammen med de andre børn.

Er dit barn i dagplejen og din dagplejer vurderer, at dit barn er for syg til at være i dagpleje, bliver du ringet op og skal hente dit barn så hurtigt som muligt.

Din dagplejer giver som udgangspunkt ikke dit barn medicin. Det kan dog ske, hvis der er tale om en kronisk sygdom, hvor dit barn efter lægens anvisning, skal have daglig medicin.

Dagplejen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sygdom.

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens folder "Smitsomme sygdomme for børn og unge 2013" (åbner i nyt vindue)