Pernille Nilsson

Faaborg

Pernille Nilsson

Hverdagen

Velkommen i vores hjem.

For mig er det vigtigt at jeres barn, og i som forældre, føler jer trygge og afslappede her.
Jeg går op i bæredygtighed, sund mad, natur, fysisk og mental sundhed, plads til forskelligheder og meget andet. Jeg lægger derfor også stor vægt på dialogen med jer, omkring pasning af jeres barn, da i jo kender jeres barns behov bedst. Jeg ønsker at skabe de bedst mulige udviklingsmuligheder for jeres barn, med masser af nærvær og omsorg.


Jeg går op i at mest mulig mad er hjemmelavet, økologisk og gerne en masse grøntsager og frugt.


Da jeg har en baggrund som fysioterapeut, går jeg naturligvis op i at jeres barn skal have mulighed for at udfolde sig fysisk hver dag, gerne ude hvis vejret tillader det. Men der skal naturligvis også være plads til at udfolde kreative sider, enten ved fx at tegne/male, lytte til musik eller andet vi finder på.

Lidt om mig

Privat er jeg gift med Jacob, og sammen har vi Felix på 5 år, og så er jeg velsignet med to bonus ’børn’ på der begge er i tyverne og flyttet hjemmefra.

Jeg bruger selv en del tid på at træne (yoga og styrke), meditere, gå i haven, lave mad og så læser jeg bøger, mest af filosofisk, faglig eller spirituel art, og så er der børnebøgerne, som jeg læser for min søn. Jeg er optaget af at lære, både via kurser og dialoger, og fx også via den spejling min søn dagligt laver, som rummer mulighed for jeg kan udvikle mig. Jeg er nysgerrig af natur og næsten altid klar på at lære nye ting.

Jeg glæder mig til at møde jer og jeres barn, og byde jer velkommen her i vores hjem.

Uddannelse og kurser 

Jeg er uddannet fysioterapeut og har taget en del kurser efterfølgende, fx NLP coach, fys. faglige kurser, kurser i kommunikation osv.

Pernille Nilsson

Bymarksvej 18

5600 Faaborg