Hanne Elkjær

Årslev

Hverdagen

Jeg brænder for at give jeres små guldklumper den bedste start.

For mig er den vigtigste rolle som dagplejer at skabe de bedste forudsætninger for hver enkelt barns udvikling ved at skabe tryghed og faste rammer. Børnene vil få en hverdag med masser af kærlighed, omsorg og tid.

Jeg lægger stor vægt på udelivet, så vi vil, så vidt det er muligt, opleve naturen på tæt hold hver dag. Jeg lægger derudover vægt på åben og ærlig dialog omkring jeres barn for at skabe de bedste forudsætninger for en god hverdag for jeres barn.

Dagplejens pædagogiske læreplaner vil være en naturlig del af hverdagen i min dagpleje. Jeg vil derfor tænke sociale kompetencer, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier, sproglig udvikling, naturen og barnets alsidige personlige udvikling ind i hverdagens aktiviteter. Hverdagen i min dagpleje bliver derudover tilrettelagt ud fra børnenes behov samt den alder børnene nu har.

Om mig

Jeg hedder Hanne og er født i år 1976. Jeg bor sammen med min mand Thomas, og vores to døtre – Viktoria fra 2004 og Isabella fra 2008.

Vi bor i et hus med god plads til leg både inde og ude.

Uddannelse og kurser

Jeg har erfaring som pædagogmedhjælper i vuggestue og børnehave. Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som myndighedssagsbehandler i jobcentre.

Jeg glæder mig til at se jer :-)

Spørgsmål? Kontakt os

Hanne Lau Elkjær

Møllehøjvej 45

5792 Årslev