Bettina Pil Larsen

Årslev

Bettina Pil Larsen

Hverdagen

Tryghed er en forudsætning for at kunne trives. Jeg prioriterer og investere tid i denne tryghed hele vejen rundt om barnet. Med dette mener jeg, at vi som omsorgspersoner, såvel dagplejer som forældre, skal indgå i et samarbejde for, at tilgodese barnets udvikling. Herunder vægter jeg bl.a. den daglige dialog højt, og vil på daglig basis fortælle om jeres barns dag.


I min dagpleje prioriterer jeg, at give alle børn følelsen af, at være en del af vores fællesskab. Dette gør jeg bl.a. ved, at lade børnene bidrage til, at hverdagens opgaver bliver løst. På denne måde, vil børnene både opnå ejerskab og samtidig en følelse af, at vi i gruppen er afhængige af, deres tilstedeværelse samt bidrag til fællesskabet. Betydningen af deres bidrag og tilstedeværelse, vil jeg bl.a. synliggøre ved, at italesætte deres positive handlinger. Når børnene er med til at udføre opgaverne, vil børnene også få styrket deres selvstændighed og evne til at samarbejde.

Jeg prioriterer at være i nuet med børnene og lave aktiviteter, der hovedsageligt udspringer fra deres initiativer og interesser. Vi vil bruge det nærliggende miljø, såvel ude som inde, til at få en hyggelig hverdag sammen. Jeg bor tæt på skov, søer, legepladser og har en stor indhegnet have, hvilket betyder at børnene daglig kommer til at bruge deres sanse systemer og udfordres motorisk. Hverdagen vil blive tilrettelagt efter børnenes behov og dets udviklingstrin.

For at sikre udvikling og læring arbejder jeg ud fra den styrkede pædagogiske læreplan.

Om mig

Jeg er ny dagplejer og jeg er fra 1982 og er kæreste med Frank. Sammen har vi Luna fra 2012 og Astrid fra 2015. Vi har to hunde, Pelle og Bella og katten Magda som vil være afskærmet fra børnene.

Uddannelse og kurser

Jeg har været uddannet Social- og Sundhedsassistent i 14 år. Jeg har mødt en del børn på min vej da jeg har arbejdet i lægevagten og i lægeklinikker. Jeg har været formand i en selvejende daginstitution, hvor jeg var arbejdsgiver og herigennem fik indblik i den daglige drift. Her har jeg også fået indsigt i den styrkede pædagogiske læreplan og de seks læreplanstemaer, og måder at organisere det pædagogiske arbejde på.

  • Førstehjælpskursus
  • Underviser på grundforløb 1 og 2 på social og sundhedsskolen, sosufyn

Bettina Pil Larsen

Møllehøjvej 20

5792 Årslev